Lykken er et kram - ikke pengeHypnotisøren i Helsehuset vil hellere have et kram end penge i baglommen. Han lever for at hjælpe mennesker med alt - lige fra rygestop til svære depressioner. Camilla Rytz Vejle Amts Folkeblad , e-mail Mogens Christensen blev headhuntet af en anden hypnotisør, da denne mente, at han var tillidsvækkende, havde empati og en god stemme. Tre ting, der til sammen giver en god hypnotisør. Uddannelsen tog en måned og kostede 25.000 kroner. Foto: Mette Mørk For tyve år siden var Mogens Christensen til at middagsselskab. Dengang arbejdede han i en fotoforretning og elskede sit arbejde - troede han. Men en gæst fik ham på andre tanker: -Jeg kom til at sidde ved siden af en kvinde, der spurgte mig om, hvad det bedste i hele verden var for mig. Jeg svarede, at det var at hjælpe andre mennesker med at få det bedre. Så kiggede hun på mig og sagde: ”Det synes jeg, at du skal tænke lidt over i forhold til det, du laver nu”, fortæller 49-årige Mogens Christensen. I dag er han uddannet hypnotisør og praktiserer i Helsehuset i Jelling. Fra sorg til rygestop På væggen i Helsehuset hænger et billede af en smuk kvinde med en gigantisk fugl på armen. Det er ikke til at se, at kvinde tidligere var panisk bange for fugle og faktisk opsøgte Mogens Christensen for at komme af med sin fobi. Et par sessioner senere var kvinden helbredt. Hun kvitterede med et billede af sig selv med den store fugl og et ditto smil - og et tusind tak med udråbstegn bagefter. -Alle mennesker har - populært sagt - forskellige ting med sig på ”harddisken”. Positive og negative. For nogle udvikler de sig til fobier, og ved hypnose kan man genskabe den følelse, man havde, da der skete noget ubehageligt for én, og arbejde med den, siger Mogens Christensen. Han tilbyder hjælp inden for stort set alle genrer. Fra sorg til lavt selvværd. Fra rygestop til depression og eksamensskræk.
Alle kan hypnotiseres, hvis de kan slappe af, og koncentrere sig om at lytte til en | 
Foto: Mette Mørk, Vejle Amts Folkeblad
|
| stemme, siger han og understreger, at en hypnotisør ikke kan få en person til hvad som helst: Man kan ikke få en person til noget, som de ikke har lyst til. Langt de fleste vil også kunne huske præcis, hvad der er blevet sagt under hypnosen og hvad der er blevet snakket om. Lykken er et kram Det er både mænd og kvinder, men også børn med deres forældre, der finder vej til hypnotisøren. Kundekredsen ligger i en radius af 50-75 kilometer fra Jelling. Mogens Christensen annoncerer på internettet, men får de fleste af sine kunder via mund til øre-metoden. Jeg bliver nødt til at gøre det godt for at få kunder. Sådan er det i min branche. Jeg møder tit fordommen, at hypnose er noget alternativt - noget hokus pokus - men det synes jeg helt ærligt ikke, det er. Det er bare en samtale, hvor jeg snakker med personen, der er i hypnose. Det er selvfølgelig mest mig, der snakker, men ikke desto mindre - en samtale, der kan hjælpe personen videre i sit liv, siger Mogens Christensen og understreger: Jeg er lige lykkelig, om jeg hjælper et menneske til at komme sig over sin depression eller sin fobi. Mogens Christensen arbejder ind til videre som hypnotisør på deltid og bruger resten af sin tid på at lave hjemmesider. Han håber dog, at kundegrundlaget på et tidspunkt kan blive til, at han kan være hypnotisør på fuldtid. -Jeg vil hellere have et ordentligt kram af én, jeg har hjulpet end lommen fuld af penge. Det andet varmer jo kun kort i baglommen, siger Mogens Christensen. Flere oplysninger om hypnotisøren kan findes på www.hypnose-jelling.dk. Læs artiklen som orgnal .pdf fil her |